Count down to our next event:
Wrong timestamp
Openlab i Gamelab4Health

Digital Innovation har en lang række partnere, både offentlige institutioner og private virksomheder. Herunder mange forskellige mennesker med vidt forskellige kompetencer. Det er en kombination med et stort potentiale for nytænkning og problemløsning indenfor sundhedsinnovation.

Danish Display Solution


DDS sigter på at levere markedets bedste løsninger inden for informationsskærme eller skærme til reklame.

Vi har oprettet DDS softwaredivision for at kunne tilbyde vores kunder de bedste løsninger med unikt brugerinterface til informationsskærmene. Her har DDS opnået erfaring med at anvende Leap Motion.

Vi ønsker at tilbyde informationsskærme, der styres vha Leap Motion eller andre alternativer til mus og berøringsfølsom skærm. Dette har ledt til et stærkt partnerskab med OUH i forbindelse med udvikling af løsninger til rehabilitering. Vi ser det som en mulighed for at introducere digitale løsninger til rehabilitering.

House of Code


House of Code er startet på baggrund af 3 iværksætteres drøm om at skabe the next big thing. Vores mission er at levere topprodukter, der bidrager med effektivitet og merværdi og samtidig understørtter vores kunders forretningsmæssige mål.

Vi har alle en baggrund inden for IT og salg og har været med til at skabe nogle af Danmarks mest benyttede apps og websites. Blandt andet har det resulteret i 2 priser til Danish App Awards 2011.

Vores spidskompetencer er app-udvikling, websites og komplette systemer, der binder alle disse sammen. Vi tilbyder komplette løsninger, fra den indledende analyse og kravsspecificering, over design, implementering og test, til service og videreudvikling.

Plaey ApS


Plaey ApS er en specialiseret og innovativ app-virksomhed, centralt beliggende i Odense.

Vores team har arbejdet med udvikling og design af mobile løsninger, siden Steve Jobs annoncerede den, efterhånden, velkendte iPhone.

Målsætningen er, at knytte båndet mellem anvendelse af moderne teknologi og hverdagens gøremål – at udvikle koncepter, der kan gøre en forskel.

3D design og print, bluetooth-enheder og loddekolben er en del af vores værktøjskasse, der kan omdanne et koncept til fysisk produkt og tilføje en ekstra dimension til brugen af applikationer på mobile enheder.

Vi tilbyder full-service løsninger, fra indledende analyser til teknisk gennemgang af setup’et, design, programmering, brugertests, lancering og kontinuerlig evaluering.

We embrace technology – you should too.

ICURA


ICURA ApS arbejder med digitale velfærdsløsninger på tværs af platforme. Vi er et hold bestående af ingeniører, interaktionsdesignere, forretningsudviklere og grafikere. Vi har mange års med at arbejde med digitale applikationer og har med tiden gjort det til vores speciale at udvikle produkter og services, der bygger på forbindelsen mellem den fysiske og den digitale virkelighed. Vi samarbejder med lang række offentlige og private partnere, som hver har spillet uvurderlige roller i udviklingen af de forskellige ICURA platforme. ICURA ApS har kontor i København.


Den digitale alder har ført til revolutionerende forandringer og muligheder for globale virksomheder, og Samsung har taget til genmæle med avancerede teknologier, konkurrencedygtige produkter og kontinuerlig innovation.

Hos Samsung Electronics ser vi alle udfordringer som muligheder, og vi tror på, at vi er i en perfekt position som en af verdens anerkendte ledere i den digitale teknologibranche. Vores engagement i at være verdens bedste har skaffet os en førsteplads på det globale marked for 13 af vores produkter herunder halvledere, TFT-LCD’er, skærme og CDAM-mobiltelefoner.

Når vi ser fremad, gør vi historiske fremskridt inden for forskning og udvikling af vores overordnede halvlederlinje herunder flash-hukommelser og ikke-hukommelsesbaserede enheder, brugerdefinerede halvledere, DRAM og SRAM samt produktion af de bedste LCD’er, mobiltelefoner, digitale apparater og meget mere.


Med 90.000 medarbejdere i over 100 lande og et overskud på 125 milliarder kr. i 2012 er Microsoft Corporation en af verden absolut største it-virksomheder. Mere end en milliard mennesker verden over bruger Windows og Office, Xbox har solgt i mere end 76 millioner eksemplarer, Skype har mere end 300 millioner bruger om måneden, og Microsoft har over 640.000 partnere.

Virksomheden har været repræsenteret i Danmark siden 1990. Da Microsoft Danmark åbnede det første kontor, var der to medarbejdere. I dag er Microsoft stærkt repræsenteret i det danske samfund.

Forbrugere, virksomheder og organisationer anvender dagligt Microsofts produkter i et utal af sammenhænge, og ca. 900 medarbejdere har deres daglige arbejdsplads i Microsofts danske datterselskab i Hellerup eller MDCC, der er Microsofts udviklingscenter i Vedbæk.

Microsofts mission er at gøre mennesker og virksomheder verden over i stand til at udnytte deres fulde potentiale.


Odense Kommune er med sine 193.641 indbyggere landets fjerdestørste kommune efter København, Århus og Aalborg. Kommunen er den største kommune i Region Syddanmark. 39,91% af befolkningen på Fyn, Langeland og Ærø bor i kommunen (pr. 1. juli, 2013). I forbindelse med kommunalreformen overgik kommunen fra det nedlagte Fyns Amt til Region Syddanmark, men blev ikke sammenlagt med andre kommuner.

Kommunen beskæftiger 18.000 ansatte og er dermed den største arbejdsgiver på Fyn. Organisatorisk består kommunen af fem forvaltninger: Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen.


WOERK ApS er en højt specialiseret og innovativ app virksomhed, placeret i hjertet af Odense. Siden 2009 har vi arbejdet med at designe, udvikle og implementere løsninger til mobile platforme. Dette i samarbejde med nogle af Danmarks mes proaktive virksomheder og institutioner. For eksempel har vi, i samarbejde med Dansk Meteorologisk Institut (DMI), udviklet landets mest brugte meteorologiske app, ”Byvejret”, som nu er blevet downloadet mere end 1.000.000 gange fra AppStore.

Virksomheden tilbyder full-service løsninger, fra indledende analyser til teknisk gennemgang af setup’et, design, programmering, brugertests, lancering og kontinuerlig evaluering. Vi er et team af erfarne og innovative iOS, Android og Windows udviklere, grafiske designere og konceptudviklere. Alle opgaver løses in-house, og dermed sikres optimal kommunikation og de bedste løsninger.


Langland Kommune har knap 15 000 indbyggere og dækker et areal på 291 km2.
Men trods sin lille størrelse satser Langeland Kommune på innovation, kompetenceudvikling og iværksætteri. Kommunen arbejder målrettet for at skabe gode rammer og et rigtig godt miljø for den brede vifte af virksomheder, som allerede findes i dag. Der er fokus på nytænkning, kommunikation og dialog på kryds og tværs.


Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. Den strækker sig over 637 kvadratkilometer og har 51.735 indbyggere – fra Årslev i nord til Faaborg i syd, fra Ringe og Ryslinge i øst til Nr. Broby i vest.


Syddansk Sundhedsinnovation er døren ind til Region Syddanmarks indsats indenfor innovation, velfærdsteknologi, telemedicin, nyt sygehusbyggeri og arbejdet med offentlig-privat-samarbejde.

I samarbejde med regionens sygehuse, psykiatrien og sociale institutioner skaber vi resultater og produkter, der løser udfordringer i driften, bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i regionen, og som skaber bedre service for patienterne.

Traditionelt har virksomheder og offentlige parter arbejdet med innovation som interne udviklingsprocesser. Vi ønsker at skabe innovationsprocesser, hvor udvikling af nye løsninger sker i åbne samarbejder baseret på brugerdreven innovation – til gavn for både sundheden og væksten i Syddanmark.

Sammen med sygehuse og sociale institutioner, patienter, brugere og virksomheder skaber vi resultater, der:

•    udvikler fremtidssikret byggeri og drift på sundhedsområdet
•    implementerer telemedicinske løsninger
•    skaber stærke rammer for virksomhedssamarbejder.


MedWare er et dansk IT-hus med fokus på sundhedssektoren. Kernekompetencerne ligger indenfor udvikling af kommunikations- og integrationsløsninger, samt web- og appløsninger.

Kommunikation og integration
Mange af de aktuelle integrationsopgaver i sundhedssektoren anvender teknologier som XML, webservices og Digital Signatur. Derfor har MedWare stor fokus på disse teknologier, og har udviklet en lang række løsninger, som anvender dem.

Den største del af kommunikationen i det danske sundhedsvæsen foregår over VANS netværket med EDIFACT meddelelser. MedWare har indgående kendskab til både teknologierne og standarderne indenfor dette område.

Web- og appudvikling
MedWare designer, udvikler og drifter webapplikationer og databaseløsninger. Vi sikrer også, at løsningerne kan indgå i sammenhæng med andet software ved hjælp af eksempelvis webservicekommunikation.


Welfare Denmark udvikler velfærdsteknologiske systemer til den offentlige sektor, og vi servicerer ca. 20 af landets kommuner indenfor Virtuel Genoptræning.

Virtuel Genoptræning er et supplement for fysio- og ergoterapeuter, som ønsker at følge med i borgerens træning online. Træningen udføres foran et 3D kamera, som giver feedback på øvelsens udførelse. Terapeuten får automatisk besked, hvis træningen ikke er udført, eller hvis den er udført under 60% korrekt, og har derved mulighed for at tage kontakt til borgeren.

Ved at give god vejledning via video, tale, skrift og genkendelse af kroppens bevægelser – uden tilstedeværelsen af en terapeut, sikrer Virtuel Genoptræning, at borgeren bruger mindre tid på genoptræningscenteret og samtidig opretholder en daglig træning. Slutresultatet er en kortere genoptræningsperiode, med de positive effekter det har på såvel borgerens velfærd som kommunens økonomi.


Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologier i Danmark, som udvikler forretning og skaber innovation gennem samarbejde mellem private virksomheder og offentlige parter inden for social- og sundhedsområdet. Med Welfare Tech kan du få hjælp til at finde de rigtige partnere til udvikling, møde de offentlige indkøbere, komme i dialog med brugerne og få netværk og sparring på dine ideer.


Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) ved Syddansk Universitet har til huse i en række bygninger på Campusvej i Odense. Blandt andet i en sprit-ny bygning med bevægelseslaboratorium, ganglaboratorium, lab for leg og innovation og meget andet.

Instituttet beskæftiger ca. 160 personer – heraf omkring 60 PhD studerende. Vi arbejder med et bredt spektrum af bevægelsesrelaterede forskningsfelter. Lige fra handicapidræt og elitesport til funktionsnedsættelser og teknologi som motivationsfaktor.

Vi er hjemsted for kandidatuddannelsen i Fysioterapi og uddannelsessted for Kiropraktik studiet. Hertil kommer, at vi uddanner et stort antal kandidater i Idræt, som ud over idrætsfaglig viden også i deres studietid kan komme til at arbejde med så forskellige områder som bevægelse i samfundsperspektiv, Active Living i omgivelserne, embodied learning, entreprenørskab og produktudvikling.


Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet (Syddansk Universitet) har til formål at skabe et højteknologisk, internationalt anerkendt forskningskraftcenter, hvor universitet og erhvervsliv arbejder tæt sammen om udviklingen af nye teknologier til intelligente autonome systemer.

Blandt meget andet udvikler MMMI nye teknologiske løsninger til at hjælpe borgere med særlige behov. For eksempel kronikere, ældre, handicappede og patienter, der har brug for genoptræning (primært i eget hjem), sygdomspleje, forebyggelse, operationer og meget mere.

Instituttets indsats kendetegnes ved:

Det tværgående perspektiv. Dvs. samarbejde internt på SDU, samt lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Der er et veletableret nationalt netværk af samarbejdspartnere, både i kraft af eksterne bevillinger og i kraft af studiemiljøet. Således består instituttets netværk af virksomheder, hospitaler, kommuner, professionshøjskoler, GTS-institutter og interesseorganisationer.

Udvikling af hardware og prototyper med fokus på at optimere cost/benefit ved velfærd i form af enkle og gerne billige løsninger og modeller.

Udvikling softwareløsninger til styring af velfærdsteknologi og intelligent teknik, samt brugervenlige systemer, blandt andet til hospitalssektoren.

 

.


University College Lillebælt findes i Odense, Svendborg, Vejle og Jelling. Vi tilbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske og omfatter desuden Videreuddannelse og praksisudvikling samt Center for Undervisningsmidler. Dertil kommer udvikling af viden indenfor velfærdssamfundets kerneområder.

Professionshøjskolen University College Lillebælt består først og fremmest af dybt engagerede mennesker – både ansatte og studerende. Men hvis du gerne vil have et hurtigt overblik, kan vi fortælle dig, at vi
•    er 722 medarbejdere
•    har tæt på 8.400 studerende på grunduddannelserne
•    har mere end 8.500 studerende/kursister på videreuddannelse og praksisudvikling
•    har ca. 9000 kursustilmeldinger til vores korte praksisnære kurser for lærere og undervisere
•    omsætter årligt for 548 millioner kr.


Serious Games Interactive er en prisvindende udvikler af spil, simulationer og virtuelle verdener. Vores spil udmærker sig ved en stærk integration af lærings- og spilelementer, som understøtter den bedst mulige brugeroplevelse. Vi bruger teknologi til at bringe idéer til live, som kan give nye og engagerende læringsoplevelser.


Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus behandler patienter fra Fyn for en række almindelige sygdomme.

På universitetshospitalet i Odense behandles også patienter fra resten af Danmark og i nogle tilfælde fra udlandet  for komplicerede lidelser som f.eks.: hjerte-karsygdomme, kræft og replantationer af fingre, hænder m.v.

Andre områder, hvor OUH er førende, er fx allergi, vanskelige sår, diabetes, pædiatri, behandling af lidelser i spiserøret, infektionssygdomme samt gigt- og bindevævssygdomme.

Læger fra flere højtspecialiserede afdelinger arbejder ofte sammen om at behandle én patient, og tanken om at samle flere behandlinger under ét for at forstærke et behandlingstilbud har ført til flere centerdannelser, som har vakt opmærksomhed, nationalt og internationalt.


Erhvervsakademiet Lillebælt er Region Syddanmarks største erhvervsakademi med dækningsområde i Trekantområdet og Fyn med øer med et bredt udvalg af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser for studerende, der vil tage fuldtidsuddannelser.

Erhvervsakademiet Lillebælt tilbyder også akademi- og diplomuddannelser til dig, der er i arbejde og har behov for kompetencegivende efteruddannelse. Vi har uddannelser indenfor alle områder af dansk erhvervsliv: IT, teknik, økonomi, handel, ernæring, service og m.m.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Tilmeld dig her, hvis du ønsker at holde dig opdateret på nyheder, resultater og events fra Digital Innovation